🎓 Gratis undervisningsmateriale · Lærervejledning, forløbsplan og 16 elevark til Den Store Gnist
← Alle guides 🛒 Til butikken
For lærere · 6.–9. klasse og ungdomsuddannelser

Den Store Gnist i skolen.

Et færdigt forløb med 16 Arduino-projekter fra den første blinkende LED til skifteregistre og kondensatorer. Til hvert projekt får du læringsmål, faglige begreber, typiske elevfejl og differentiering – og et elevark, der kan printes på én A4-side. Alle projekter har en interaktiv 3D-guide, som eleverne kan følge på computer, tablet eller mobil.

📄 Hent lærervejledning (PDF) 🖨️ Elevark til print 🗂️ Se forløbsplanen

Om pakken 🎓

Pakken er bygget, så du kan gå direkte i gang – også selvom du ikke har undervist i elektronik før. Eleverne arbejder to og to, bygger på breadboard og programmerer i Arduino IDE.

👩‍🏫 Målgruppe

  • 6.–9. klasse, især valgfaget teknologiforståelse
  • Fysik/kemi: elektricitet, energi og måling
  • Håndværk og design: prototyper og produkter
  • Ungdomsuddannelser, fx teknologi, programmering og elektronikfag

🧰 Det skal I bruge

  • 1 sæt Den Store Gnist pr. 2 elever
  • 1 Arduino Nano eller UNO pr. sæt – vælg varianten "Med Arduino Nano", hvis I ikke har dem
  • 1 computer pr. par med Arduino IDE (gratis, Windows, macOS eller Linux) og CH340-driver
  • USB-kabel til hver Arduino og en ekstra USB-lader til projekt 15

⏱️ Tidsforbrug

  • Ca. 34 lektioner à 45 min for hele forløbet
  • 4 moduler på 7–10 lektioner, som kan bruges hver for sig
  • Modul 1 er grundlaget – tag det altid først
  • Dobbeltlektioner fungerer bedst: byg i den ene, eksperimentér i den anden

📦 Sådan er pakken bygget

  • Forløbsplan og kobling til Fælles Mål
  • Lærerark til alle 16 projekter (her og i PDF'en)
  • 16 elevark – én A4-side hver
  • Interaktive 3D-guides med kode og simulering

Forløbsplan 🗂️

De 16 projekter følger bogens fire niveauer. Lektionstallene er vejledende og regnet i lektioner à 45 minutter – yngre elever eller hold uden programmeringserfaring skal ofte bruge lidt mere tid.

M1 · 8 lekt.M2 · 9 lekt.M3 · 7 lekt.M4 · 10 lekt.

Modul 1 · Lys og knapper

8 lektioner

Kredsløb, digitale udgange og indgange, de første variabler og PWM.

  1. 0Kom i gang: breadboard, regler og første upload1 lekt.
  2. 1Hej verden – få en LED til at blinke1 lekt.
  3. 2Lyskryds med fodgængerknap2 lekt.
  4. 3Tænd og sluk med én knap2 lekt.
  5. 4Dæmper med potentiometer2 lekt.

Modul 2 · Sensorer og lyd

9 lektioner

Spændingsdelere, analoge sensorer, tærskelværdier, kalibrering, frekvens og tabeller.

  1. 5RGB-farveblander1 lekt.
  2. 6Natlampe med lyssensor2 lekt.
  3. 7Termometer med thermistor2 lekt.
  4. 8Melodimaskine – Mester Jakob2 lekt.
  5. 9Skuffealarm2 lekt.

Modul 3 · Spil

7 lektioner

Tid, tilfældighed, arrays, funktioner med returværdi, tekst og kodning af information.

  1. 10Reaktionsspil2 lekt.
  2. 11Huskespil (Simon siger)3 lekt.
  3. 12Morse-sender2 lekt.

Modul 4 · Chips og strøm

10 lektioner

Integrerede kredsløb, binære tal, transistorer, galvanisk adskillelse og tidskonstanten τ = R × C.

  1. 13Løbelys med 74HC5953 lekt.
  2. 14Transistor-projektør med automatisk tænd2 lekt.
  3. 15Optokobler – to kredsløb, der ikke rører hinanden2 lekt.
  4. 16Kondensator-stopur3 lekt.
Lektion 0 – kom i gang: Gennemgå de fem grundregler fra bogen (breadboardets rækker, 5V og GND, LED med modstand, knapper med INPUT_PULLUP og "træk stikket, før du bygger om"). Lad hvert par uploade eksemplet Blink (Filer → Eksempler → 01.Basics) til den indbyggede LED. Så ved I, at computer, kabel og driver virker, før der bygges.

Kobling til Fælles Mål 🎯

Forslag til, hvordan modulerne understøtter de gældende mål. Navnene på kompetenceområder og færdigheds- og vidensområder er de officielle – beskrivelserne efter tankestregen er vores.

Status: Ifølge de seneste materialer fra Børne- og Undervisningsministeriet er teknologiforståelse fortsat et forsøgsfag. Forligskredsen har besluttet, at faget bliver et obligatorisk praktisk/musisk valgfag i udskolingen og integreres i eksisterende fag. Et råudkast til en ny fagplan (september 2025) arbejder med indholdsområder som "Kreativitet og design" og "Datalogisk modellering og programmering", og de endelige fagplaner forventes at træde i kraft i skoleåret 2027/28. Indtil da bygger koblingen herunder på de gældende Fælles Mål for forsøgsfaget (2024-udgaven), hvor kompetenceområder og kompetencemål er bindende, mens færdigheds- og vidensområderne er vejledende.
Kompetenceområder og færdigheds- og vidensområder er gengivet med de officielle navne. Hvordan projekterne kobler til dem, er vores forslag – ikke ministeriets formuleringer. Tjek altid den nyeste udgave på uvm.dk og emu.dk.

Modul 1 · Lys og knapper (projekt 1–4)

Teknologiforståelse · valgfag

Programmering – Kodning, Algoritmer, Test og fejlretning

Design – Realisering

Teknologiforståelse · de 4 kompetenceområder

Computationel tankegang – sekvens, løkke og tilstand

Teknologisk handleevne – at bruge værktøjskæden: editor, upload, Seriel monitor

Fysik/kemi

Undersøgelse – Energiomsætning (elektrisk kredsløb), Produktion og teknologi

Modellering – Computationelle tankegange i naturfag

Håndværk og design · valgfag

Håndværk – forarbejdning – sikker og præcis brug af breadboard, ledninger og komponenter

Modul 2 · Sensorer og lyd (projekt 5–9)

Teknologiforståelse · valgfag

Programmering – Data- og programstruktur (variabler, arrays), Algoritmer

Design – Idé og specifikation (skuffealarmen), Samfundsmæssig betydning (overvågning)

Teknologiforståelse · de 4 kompetenceområder

Computationel tankegang – data fra sensorer og betingelser

Digital myndiggørelse – sensorer og overvågning i hverdagen

Fysik/kemi

Undersøgelse – Energiomsætning, Partikler, bølger og stråling (lys og lyd)

Modellering – termometerets formel som model, kalibrering

Kommunikation – måleskemaer og forklaring af resultater

Håndværk og design · valgfag

Design – skuffealarmen tilpasses en konkret brugssituation

Modul 3 · Spil (projekt 10–12)

Teknologiforståelse · valgfag

Programmering – Mønstre, Algoritmer, Data- og programstruktur, Test og fejlretning

Design – Idé og specifikation, Realisering, Samfundsmæssig betydning (morse og kommunikation)

Teknologiforståelse · de 4 kompetenceområder

Digital design og designprocesser – iterativ udvikling af et spil

Computationel tankegang – nedbrydning af et spil i delproblemer

Fysik/kemi

Undersøgelse – reaktionstider som måledata

Perspektivering – Digitale teknologier i naturfag, hverdag og samfund (telegraf og morse)

Håndværk og design · valgfag

Design – spillets form, kasse og knapper som produkt

Modul 4 · Chips og strøm (projekt 13–16)

Teknologiforståelse · valgfag

Programmering – Data- og programstruktur (bits og bytes), Kodning

Design – Realisering af en lille prototype (projektøren)

Teknologiforståelse · de 4 kompetenceområder

Teknologisk handleevne – at vælge den rigtige komponent til opgaven

Digital myndiggørelse – hvorfor elektronik beskyttes og adskilles i rigtige produkter

Fysik/kemi

Modellering – Energiomsætning, Produktion og teknologi (τ = R × C, Ohms lov)

Undersøgelse – målinger af kapacitet og tolerance

Perspektivering – Produktion og teknologi (transistorer og optokoblere i industrien)

Håndværk og design · valgfag

Håndværk – forarbejdning – præcis montering af chips og polariserede komponenter

Design – projektøren som brugbar prototype

Ungdomsuddannelser: Projekterne passer fint til fag som teknologi, programmering, fysik og elektronikfag på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Vi har ikke koblet dem til de enkelte læreplaner – brug jeres egen læreplan, og lad niveau 3 og 4 være udgangspunktet for ældre elever.
  1. Børne- og Undervisningsministeriet: Forsøgsfag (Fælles Mål for teknologiforståelse som fag, valgfag og integreret i 7 fag)
  2. Fælles Mål – Teknologiforståelse, valgfag (forsøgsfag, 2024-udgave)
  3. Fælles Mål – Teknologiforståelse som selvstændigt forsøgsfag
  4. Mål for teknologiforståelse i fysik/kemi
  5. Fælles Mål – Håndværk og design, valgfag
  6. Råudkast til fagplan for valgfaget teknologiforståelse (september 2025)
  7. Baggrund om teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen (august 2024)

De 16 projekter 🔌

Klik på et projekt for at se læringsmål, begreber, forberedelse, typiske elevfejl og differentiering. Hvert projekt har sin egen 3D-guide med kode og et elevark.

Projekt 1Hej verden – få en LED til at blinkeModul 1 · 1 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan bygge et serieforbundet kredsløb med LED og formodstand
  • kan forklare forskellen på setup() og loop()
  • kan styre en udgang med digitalWrite og delay og ændre programmet

Faglige begreber

kredsløbspænding (5 V)strømmodstand (220 Ω)LED: anode og katodedigital udgang (HIGH/LOW)løkke (loop)

Du skal bruge (pr. par)

1 rød LED, 1 × 220 Ω, 2 ledninger.

Lærerens forberedelse

  • Installér Arduino IDE og CH340-driveren på elevcomputerne. Det kræver ofte administratorrettigheder, så tag fat i IT i god tid.
  • Byg projektet selv på ét sæt før timen, og byg det sammen med klassen første gang med 3D-guiden på projektoren.
  • Sortér 220 Ω-modstandene (rød-rød-brun) i små bægre, så grupperne ikke skal lede.

Typiske elevfejl og løsninger

LED'en lyser ikkeLED'en sidder ofte omvendt. Det lange ben skal mod D8 gennem modstanden. Tjek også, at modstand og LED deler samme række på breadboardet.
Koden kan ikke uploadesVælg det rigtige board og den rigtige port under Værktøjer. Siger IDE'en "not in sync" på en Nano, så prøv processoren "ATmega328P (Old Bootloader)". Nogle USB-kabler kan kun lade, så prøv et andet.
Fejl ved kompileringArduino skelner mellem store og små bogstaver: digitalwrite virker ikke, digitalWrite gør. Tjek semikolon i slutningen af linjerne.
Ingen COM-portCH340-driveren mangler. Se fejlfindingsguiden til Arduino UNO og Nano.

Differentiering

LetLad eleven kun ændre tallene i delay() og beskrive, hvad der sker. Det giver en succes på få minutter.
UdfordringSOS-blink fra Prøv selv, og saml tempoet i én variabel, så hele mønstret kan gøres hurtigere ved at ændre ét tal.

Prøv selv (fra bogen)

Lav SOS-blink (kort-kort-kort, lang-lang-lang, kort-kort-kort).

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 2Lyskryds med fodgængerknapModul 1 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan styre flere udgange i en fast rækkefølge (en algoritme)
  • kan læse en knap med INPUT_PULLUP og forklare, hvorfor den giver LOW ved tryk
  • kan bruge en funktion med parametre (saetLys) til at gøre koden kortere

Faglige begreber

sekvens og algoritmedigital indgangpull-up-modstandfunktion med parametrefor-løkkeif-sætning

Du skal bruge (pr. par)

2 røde, 1 gul og 2 grønne LED'er, 5 × 220 Ω, 1 trykknap.

Lærerens forberedelse

  • Tegn lyskrydsets faser som en tidslinje på tavlen, før eleverne ser koden. Lad dem gætte rækkefølgen.
  • Tjek, at hver gruppe har 2 røde, 1 gul og 2 grønne LED'er og 5 × 220 Ω.
  • Vis, hvordan en trykknap har to par ben, der hænger sammen indvendigt.

Typiske elevfejl og løsninger

Knappen gør ingentingKnappen skal sidde på tværs af midterkanalen. Sidder den forkert, er benene altid forbundet eller aldrig. Drej den 90°.
En enkelt LED lyser ikkeVend LED'en, og tjek at dens korte ben når GND-skinnen.
Lysene skifter i forkert rækkefølgeTo ledninger er byttet om. Sammenlign pins med tabellen: D10 rød, D9 gul, D8 grøn.
Knappen virker kun nogle gangeProgrammet læser kun knappen, mens bilerne har grønt. Under en cyklus står det i delay(). Det er en god anledning til at tale om, hvad delay gør.

Differentiering

LetByg kun de tre bil-lys først og lad dem skifte uden knap. Tilføj fodgængerne bagefter.
UdfordringTilføj den aktive buzzer på D5 (Prøv selv), og lad eleverne undersøge rigtige tider i et lyskryds og argumentere for deres valg.

Prøv selv (fra bogen)

Tilføj en aktiv buzzer på D5, der bipper, mens den grønne mand lyser.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 3Tænd og sluk med én knapModul 1 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan gemme en tilstand i en variabel (bool) og skifte den med !
  • kan opdage selve overgangen, når en knap trykkes ned
  • kan forklare prel og bruge Seriel monitor til at undersøge det

Faglige begreber

variabel og datatype (bool, int)tilstandflanke (overgang)prel og afprellingtæller (tryk++)Seriel monitor

Du skal bruge (pr. par)

1 LED, 1 × 220 Ω, 1 trykknap.

Lærerens forberedelse

  • Vis Seriel monitor på projektoren. Den skal stå på 9600 baud.
  • Forbered en enkel forklaring af prel: metallet i knappen hopper et par gange, før det ligger stille.
  • Projektet bruger samme knap-opbygning som projekt 2, så det går hurtigt at bygge.

Typiske elevfejl og løsninger

Seriel monitor viser mærkelige tegnBaudraten skal være 9600, som i Serial.begin(9600).
Seriel monitor er tomÅbn den efter upload, og tjek at den rigtige port er valgt.
LED'en lyser kun, mens knappen holdesEleven har skrevet sin egen version uden at sammenligne med variablen sidste. Gennemgå linjen if (sidste == HIGH && nu == LOW).
Ét tryk tæller flere gangeDet er prel. Tjek, at delay(50) står i koden.

Differentiering

LetBrug koden uændret, og lad makkerparret forklare hinanden koden linje for linje med egne ord.
UdfordringLad knappen skifte mellem tre tilstande: slukket, blinkende og tændt. Det kræver en int i stedet for en bool.

Prøv selv (fra bogen)

Fjern delay(50) og se i Seriel monitor, hvordan ét tryk pludselig tæller flere gange.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 4Dæmper med potentiometerModul 1 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan forklare forskellen på et digitalt og et analogt signal
  • kan læse en værdi mellem 0 og 1023 og omregne den med map()
  • kan forklare, hvordan PWM får en LED til at se halvt tændt ud

Faglige begreber

analog og digitalspænding 0–5 Vopløsning (0–1023)PWM og duty cyclemap()potentiometer som spændingsdelerSeriel plotter

Du skal bruge (pr. par)

1 LED, 1 × 220 Ω, trimmerpotentiometeret (10 kΩ).

Lærerens forberedelse

  • Hav gerne et multimeter klar, så du kan vise spændingen på potentiometerets midterben, mens du drejer.
  • Trimmerpotentiometeret er lille. En lille skruetrækker gør det lettere at dreje.
  • Peg på mærket ~ ved pinsene: kun de pins kan lave PWM.

Typiske elevfejl og løsninger

LED'en tænder og slukker, men dæmpes ikkeLED'en sidder på en pin uden ~. Brug D9.
Værdien står fast på 0 eller 1023En ledning til 5V eller GND mangler på et af potentiometerets yderben.
Tallene hopper vildtMidterbenet har dårlig forbindelse. Tryk potentiometeret helt ned i breadboardet.

Differentiering

LetLad eleven kun aflæse værdier i Seriel plotter og notere laveste og højeste tal.
UdfordringPrøv selv: lad potentiometeret styre blinkets hastighed. Vend derefter retningen med map(vaerdi, 0, 1023, 255, 0).

Prøv selv (fra bogen)

Lad potentiometeret styre blinkets hastighed i stedet for lysstyrken.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 5RGB-farveblanderModul 2 · 1 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan forklare additiv farveblanding med rødt, grønt og blåt lys
  • kan styre tre PWM-kanaler fra én funktion
  • kan bruge random og randomSeed og forklare, hvorfor frøet er nødvendigt

Faglige begreber

additiv farveblanding (RGB)PWMfælles katode og fælles anodetilfældige talfunktion

Du skal bruge (pr. par)

RGB-LED (fælles katode – det længste ben), 3 × 220 Ω, 1 trykknap.

Lærerens forberedelse

  • Tjek, hvilken type RGB-LED der er i jeres sæt. Bogen regner med fælles katode (det længste ben til GND).
  • Kobl gerne til skærme: hver pixel består af små røde, grønne og blå lys.

Typiske elevfejl og løsninger

LED'en lyser slet ikkeDet er en RGB-LED med fælles anode. Sæt det lange ben til 5V, og skriv 255 - værdi i koden.
Farverne passer ikke til navneneBenrækkefølgen varierer mellem fabrikater. Byt ledningerne til D9, D10 og D11.
Det er de samme "tilfældige" farver hver gangrandomSeed(analogRead(A5)) mangler, eller der sidder noget i A5.

Differentiering

LetLad knappen skifte mellem faste farver i stedet for tilfældige. Fx gul = rød + grøn.
UdfordringLav en regnbue, der glider langsomt gennem alle farver (Prøv selv).

Prøv selv (fra bogen)

Lav en "regnbue", der langsomt glider gennem alle farver. Lyser LED'en slet ikke? Så har du en med fælles anode: sæt det lange ben til 5V og skriv 255 - værdi.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 6Natlampe med lyssensorModul 2 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan bygge en spændingsdeler med en LDR og en fast modstand
  • kan måle lysniveauer og vælge en tærskelværdi ud fra målingerne
  • kan bruge if/else til at træffe en beslutning i koden

Faglige begreber

LDR (lysfølsom modstand)spændingsdelertærskelværdikalibreringif/elsekonstant

Du skal bruge (pr. par)

1 LDR, 1 × 10 kΩ, 1 hvid LED, 1 × 220 Ω.

Lærerens forberedelse

  • Sørg for, at lokalet kan gøres mørkere, eller lad eleverne skygge med hånden eller en kop.
  • Lav et lille måleskema på tavlen: lyst, skygge, mørkt. Eleverne udfylder det, før de vælger MOERKT.
  • 10 kΩ er brun-sort-orange. Den forveksles let med 1 kΩ (brun-sort-rød).

Typiske elevfejl og løsninger

Værdien står fast på 0 eller 1023En ledning til 5V eller GND mangler i spændingsdeleren, eller modstanden har forkert værdi.
Lampen tænder aldrigTærskelværdien passer ikke til lokalet. Mål først i Seriel monitor, og ret MOERKT.
Lampen flimrer ved grænsenLysniveauet ligger lige omkring tærsklen. Det er en god indgang til udfordringen med hysterese.

Differentiering

LetBrug kun tænd og sluk (digitalWrite) i stedet for map, så eleven kun skal forstå tærsklen.
UdfordringTilføj hysterese: tænd under 280, sluk over 320. Lad eleven forklare, hvorfor flimmeret forsvinder.

Prøv selv (fra bogen)

Hold hånden over LDR'en og aflæs tallene i Seriel monitor. Indstil MOERKT, så lampen tænder, når du slukker loftlyset.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 7Termometer med thermistorModul 2 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan forklare, at en NTC-thermistors modstand falder, når temperaturen stiger
  • kan bruge en formel til at omregne en måling til grader
  • kan sammenligne med et rigtigt termometer og vurdere måleusikkerhed

Faglige begreber

NTC-thermistorkommatal (float)formel som modelkalibreringmåleusikkerhedlogiske udtryk (&&)

Du skal bruge (pr. par)

Thermistor (NTC 10 kΩ), 1 × 10 kΩ, LED'er i blå, grøn og rød + 3 × 220 Ω.

Lærerens forberedelse

  • Hav et rigtigt termometer klar som reference.
  • Formlen bruger en logaritme. I udskolingen er det nok at forstå den som en model, der omregner modstand til grader.
  • Lad thermistoren blive tør. Vil I måle på koldt og varmt, så hold den i en lille plastpose.

Typiske elevfejl og løsninger

Der står -273 eller infanalogRead giver 0, fordi en ledning mangler. Tjek 5V til thermistoren og 10 kΩ til GND.
Temperaturen falder, når den varmesThermistor og 10 kΩ er byttet om i spændingsdeleren.
Den viser flere grader forkertDet er normalt med cirka-værdier. Kalibrér ved at justere BETA.
Mærkelige tegn ved °CSeriel monitor kan have svært ved gradtegnet. Skriv " C" i stedet.

Differentiering

LetBrug kun tallet fra analogRead, og lad eleven selv vælge grænserne for de tre LED'er ud fra målinger.
UdfordringKalibrér BETA mod referencetermometeret, og lav et måleskema med afvigelser. Følg temperaturen over tid i Seriel plotter.

Prøv selv (fra bogen)

Hold om thermistoren med fingrene og se den røde LED tænde. Tallene er cirka-værdier – kalibrér mod et rigtigt termometer ved at justere BETA.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 8Melodimaskine – Mester JakobModul 2 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan forklare sammenhængen mellem frekvens og tonehøjde
  • kan gemme en melodi i to arrays og spille den med en for-løkke
  • kan forklare forskellen på en aktiv og en passiv buzzer

Faglige begreber

lyd som svingningerfrekvens (Hz)aktiv og passiv buzzerarray (tabel)indeksfor-løkke#define

Du skal bruge (pr. par)

Passiv buzzer (den uden mærkat), 1 × 100 Ω, 1 trykknap.

Lærerens forberedelse

  • Det bliver larmende. Aftal stille-perioder, eller lad grupperne skiftes til at teste.
  • Den passive buzzer har ingen mærkat og et synligt print i bunden. Den aktive er lukket.
  • Kobl gerne til musik: lad eleverne finde frekvenser til andre toner.

Typiske elevfejl og løsninger

Der kommer kun en brummen eller én toneDet er den aktive buzzer. Brug den passive.
Der kommer ingen lydTjek buzzerens + og −. Tjek også, at modstanden er 100 Ω (brun-sort-brun) og ikke 100 kΩ (brun-sort-gul).
Melodien lyder forkert eller stoppernoder[] og laengde[] har ikke lige mange tal.

Differentiering

LetLad eleven kun ændre tempoet (tallet 1600) og høre melodien hurtigere og langsommere.
UdfordringProgrammér en anden melodi ud fra noder, og find selv de nødvendige frekvenser.

Prøv selv (fra bogen)

Byt den passive buzzer ud med den aktive – hvorfor lyder alle toner nu ens?

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 9SkuffealarmModul 2 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan bygge et system med tilstandene armeret og ikke armeret
  • kan reagere på en ændring i forhold til en gemt referenceværdi
  • kan tilpasse et produkt til en konkret brugssituation

Faglige begreber

tilstandreferenceværdiændring og tærskelaktiv buzzerfeedback til brugerenovervågning

Du skal bruge (pr. par)

1 LDR, 1 × 10 kΩ, aktiv buzzer, 1 rød LED + 220 Ω, 1 trykknap.

Lærerens forberedelse

  • Find skuffer, kasser eller skotøjsæsker, som alarmerne kan testes i.
  • Tag en kort snak om overvågning og privatliv. Det giver projektet et samfundsperspektiv.

Typiske elevfejl og løsninger

Alarmen går med det sammeLyset ændrer sig, mens skuffen lukkes. Armér, og luk inden for de 5 sekunder. Gør evt. tallet 150 større.
Alarmen går aldrigForskellen mellem mørk og åben er under 150. Mål i Seriel monitor, og gør tallet mindre.
Knappen slår til og fra flere gangeKnappen holdes for længe. Tryk kort og slip.
Buzzeren er tavsDen aktive buzzer sidder omvendt. Det lange ben er +.

Differentiering

LetSpring armeringen over: alarmen går, så snart det bliver lyst.
UdfordringLad alarmen pibe i et mønster (Prøv selv), og byg en kode, der kræver to tryk for at slå alarmen fra.

Prøv selv (fra bogen)

Læg Arduinoen i en skuffe eller kasse, armer den og luk. Lav alarmen om, så den piber i et mønster i stedet for konstant.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 10ReaktionsspilModul 3 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan måle tid med millis() og regne en tidsforskel ud
  • kan bruge while-løkker til at vente på en hændelse
  • kan indsamle data og beregne gennemsnit

Faglige begreber

tid i millisekundermillis()while-løkkeunsigned longtilfældighedgennemsnit og median

Du skal bruge (pr. par)

1 grøn LED + 220 Ω, 1 trykknap, aktiv buzzer.

Lærerens forberedelse

  • Lav et klasseskema på tavlen til reaktionstider. Det giver en god kobling til statistik i matematik.
  • Projektet genbruger knap og LED fra niveau 1, så det er hurtigt at bygge.

Typiske elevfejl og løsninger

Der står "Snyd!" hele tidenKnappen giver altid LOW. Den sidder forkert i forhold til midterkanalen.
LED'en tænder aldrigLED'en sidder omvendt, eller ledningen til D8 mangler.
Tiden er 0 msKnappen hænger fast, eller D2 er kortsluttet til GND.
Rekorden forsvinderNår Arduinoen nulstilles eller får ny kode, starter programmet forfra. Variabler gemmes ikke.

Differentiering

LetSpil 10 runder, skriv tiderne ned, og find gennemsnittet.
UdfordringByg en tomandsversion med to knapper på D2 og D3 (Prøv selv).

Prøv selv (fra bogen)

Byg en tomandsversion med to knapper (D2 og D3) – hvem er hurtigst?

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 11Huskespil (Simon siger)Modul 3 · 3 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan bruge et array til at gemme en sekvens, der vokser
  • kan bruge løkker inde i løkker og en funktion med returværdi
  • kan forklare, hvordan sværhedsgraden stiger i koden

Faglige begreber

array og indeksfunktion med returværdiindlejrede løkkeralgoritmesværhedsgradspildesign

Du skal bruge (pr. par)

4 LED'er (rød, gul, grøn, blå) + 4 × 220 Ω, 4 trykknapper, passiv buzzer + 100 Ω.

Lærerens forberedelse

  • Opstillingen har mange ledninger. Planlæg to lektioner til at bygge og teste og én til at spille og udvide.
  • Lad grupperne teste hver LED og knap for sig, før hele spillet uploades.
  • Sæt LED og knap i samme farve ved siden af hinanden. Det gør fejlfinding lettere.

Typiske elevfejl og løsninger

Den forkerte farve registreresTo knapper er byttet om. Følg ledningerne fra D2–D5.
Spillet slutter med det sammeEn knap sidder forkert og giver altid LOW.
Der er ingen lydBuzzeren skal på D12 via 100 Ω. Brug den passive.
Et tryk tæller som toEleven slipper ikke knappen. Koden venter, til knappen er sluppet, så tryk kort.

Differentiering

LetBrug kun to farver (random(2)) og et langsommere tempo.
UdfordringGem den højeste score, og blink alle LED'er, når rekorden slås (Prøv selv).

Prøv selv (fra bogen)

Gem den højeste score og blink alle LED'er, når rekorden slås.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 12Morse-senderModul 3 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan arbejde med tekst og enkelte tegn i koden
  • kan slå op i en tabel ved hjælp af et tegns plads i alfabetet
  • kan forklare, hvordan information kodes som korte og lange signaler

Faglige begreber

tegn (char) og tekst (String)tegnkoderopslagstabelkodning og afkodningseriel kommunikationtiming

Du skal bruge (pr. par)

1 gul LED + 220 Ω, passiv buzzer + 100 Ω.

Lærerens forberedelse

  • Fortæl kort om telegrafen og SOS. Det giver et historisk perspektiv på kommunikation.
  • I Seriel monitor skal linjeslut stå på "Newline".

Typiske elevfejl og løsninger

Der sker intet, når der trykkes EnterLinjeslut i Seriel monitor står ikke på "Newline".
Æ, Ø og Å springes overDe er ikke med i tabellen. Det er netop spørgsmålet i Prøv selv.
Tal bliver ikke sendtTabellen har kun A–Z. Tallene er en udfordring.

Differentiering

LetSend SOS og dit eget navn. Lad en makker afkode beskeden på papir.
UdfordringTilføj tallene 0–9, og lav en knap, så man kan morse i hånden (Prøv selv).

Prøv selv (fra bogen)

Tilføj tallene 0–9, og lav en knap, så du kan morse i hånden. Æ, Ø og Å er ikke med i tabellen – hvad sker der med dem?

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 13Løbelys med 74HC595Modul 4 · 3 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan forklare, hvordan serielle data bliver til parallelle udgange
  • kan skrive mønstre som binære tal og bruge bitskift (<<)
  • kan finde ben 1 på en chip og montere den korrekt

Faglige begreber

integreret kredsløb (chip)seriel og parallelbit og bytebinære tal (0b)bitskiftclock og latchdatablad

Du skal bruge (pr. par)

SN74HC595, 8 LED'er + 8 × 220 Ω, ledninger.

Lærerens forberedelse

  • Otte LED'er med modstande giver mange ledninger. Afsæt god tid til at bygge.
  • Print benoversigten til 74HC595, og vis hakket, der markerer ben 1.
  • Kobl gerne til matematik og totalssystemet.

Typiske elevfejl og løsninger

Chippen bliver varmDen sidder omvendt. Tag strømmen af med det samme, og vend hakket mod ben 1.
Intet lyserBen 10 (MR) skal til 5V, og ben 13 (OE) skal til GND.
Mønstret kører i forkert rækkefølgeQ0 er ben 15, ikke ben 1. Tjek rækkefølgen af LED'erne.
LED'erne lyser tilfældigtLedningerne til DATA, LATCH og CLOCK er byttet om.

Differentiering

LetStart med fire LED'er på Q0–Q3, og skriv selv mønstre med 0b.
UdfordringLav en "Knight Rider"-effekt (Prøv selv), eller vis et tal fra 0 til 255 som binært tal.

Prøv selv (fra bogen)

Lav en "Knight Rider"-effekt, hvor to LED'er løber modsat hinanden. Brug 0b-tal til at tegne dine egne mønstre.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 14Transistor-projektør med automatisk tændModul 4 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan forklare, hvorfor en Arduino-pin kun må levere en lille strøm (ca. 20 mA)
  • kan bruge en NPN-transistor som elektronisk kontakt
  • kan bruge Ohms lov til at vurdere strømmen gennem en LED

Faglige begreber

strøm (mA)Ohms lov (U = R × I)NPN-transistor: base, collector, emitterbasismodstandPWMbeskyttelsesdiode

Du skal bruge (pr. par)

2N2222, 1 × 1 kΩ, 5 hvide LED'er + 5 × 220 Ω, LDR + 10 kΩ.

Lærerens forberedelse

  • Regn sammen med eleverne på strømmen gennem én LED med Ohms lov. Har I et multimeter, kan I måle efter.
  • Vis benrækkefølgen E–B–C på den flade side af transistoren, og mind om at tjekke databladet.
  • Prøv selv med motor kræver en 1N4007-diode. Brug kun små 5 V-motorer.

Typiske elevfejl og løsninger

Lyset tænder aldrigTransistorens ben er vendt. Tjek E–B–C fra den flade side og databladet.
LED'erne lyser hele tidenCollector og emitter er byttet, eller LED'ernes korte ben går direkte til GND i stedet for til collector.
Transistoren bliver varm1 kΩ ved basen mangler, eller der er en kortslutning. Træk stikket.
Lyset skifter ikke med mørketTærsklen 350 passer ikke til lokalet. Mål i Seriel monitor.

Differentiering

LetStyr transistoren med et simpelt blink (digitalWrite) først, uden lyssensor.
UdfordringSkift LED'erne ud med en lille 5 V-motor eller blæser med 1N4007-diode (Prøv selv).

Prøv selv (fra bogen)

Skift de hvide LED'er ud med en lille 5V-motor eller blæser. Husk da en 1N4007-diode hen over motoren (stregen mod 5V), som beskytter transistoren mod spændingsspidser.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 15Optokobler – to kredsløb, der ikke rører hinandenModul 4 · 2 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan forklare galvanisk adskillelse og hvorfor den bruges
  • kan bygge to separate strømkredse med hver sin forsyning
  • kan forklare, hvordan en optokobler sender et signal med lys

Faglige begreber

galvanisk adskillelseoptokobler (LED og fototransistor)strømkredsfælles reference (GND)strømforsyning (MB102)elektrisk støj

Du skal bruge (pr. par)

4N35, MB102 + ekstra USB-lader eller -kabel, 1 × 220 Ω, 1 × 1 kΩ, 1 grøn LED, 1 trykknap.

Lærerens forberedelse

  • Hver gruppe skal bruge en ekstra USB-lader til MB102. Forsynes MB102 fra samme computer som Arduinoen, er de to GND forbundet gennem computeren, og så er pointen væk.
  • Stil jumperne på MB102 på 5V, før strømmen sættes til.
  • Optokoblere bruges i virkeligheden til at adskille fra høje spændinger. Sig tydeligt, at klassen kun arbejder med 5 V.

Typiske elevfejl og løsninger

LED'en i kredsløb B lyser aldrigMB102 er slukket, eller + og − er forvekslet. Tjek også, at ben 4 og 5 ikke er byttet.
LED'en lyser hele tidenChippen sidder omvendt. Prikken markerer ben 1.
LED'en i kredsløb B reagerer ikke på knappenTjek, at ben 1 får signal fra D8 gennem 220 Ω, og at ben 2 går til Arduinoens GND.

Differentiering

LetByg kun kredsløb A først, og test med en almindelig LED i stedet for 4N35.
UdfordringLav forsøget i Prøv selv, og find eksempler på, hvor galvanisk adskillelse bruges i industri og hverdag.

Prøv selv (fra bogen)

Tag USB-kablet ud af Arduinoen, mens MB102 stadig er tændt – LED'en på kredsløb B slukker, men intet i kredsløb B har nogensinde rørt Arduinoen. Sådan beskytter man f.eks. en mikrocontroller mod støj fra motorer.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark
Projekt 16Kondensator-stopurModul 4 · 3 lekt.›

Læringsmål – eleven …

  • kan beskrive, hvordan en kondensator lades op hurtigt først og langsomt til sidst
  • kan beregne tidskonstanten τ = R × C og sammenligne med en måling
  • kan vurdere en komponents tolerance ud fra gentagne målinger

Faglige begreber

kondensator og kapacitet (µF)opladning og afladningtidskonstant τ = R × C63 % af fuld spændingpolaritet (elektrolyt)tolerancemicros()

Du skal bruge (pr. par)

1 × 100 µF, 1 × 10 µF, 1 × 10 kΩ, 1 × 220 Ω.

Lærerens forberedelse

  • Tegn opladningskurven på tavlen, og regn τ for 100 µF og 10 µF sammen med eleverne.
  • Lad eleverne gentage målingen 5 gange og finde gennemsnittet.
  • Gå rundt og tjek kondensatorens polaritet i hver gruppe, før strømmen sættes til.

Typiske elevfejl og løsninger

Der kommer intet i Seriel monitorSpændingen når aldrig 63 %. Kondensatoren sidder omvendt eller er ikke forbundet til A0.
τ er næsten 0Kondensatoren mangler, eller den sidder i en forkert række.
τ er alt for storModstanden er 100 kΩ (brun-sort-gul) i stedet for 10 kΩ (brun-sort-orange).
Kondensatoren bliver varmDen sidder omvendt. Træk USB-kablet med det samme.

Differentiering

LetMål kun på 100 µF, og sammenlign med den beregnede værdi på 1 sekund.
UdfordringMål med 10 µF og andre modstande, og lav en graf over τ som funktion af R i et regneark.

Prøv selv (fra bogen)

Byt til 10 µF – nu skulle τ være ca. 0,1 s. Elektrolytkondensatorer har ofte ±20 % tolerance, så du måler den "rigtige" værdi af netop din. Vend aldrig en elektrolytkondensator forkert – den kan blive varm og gå i stykker.

🧩 Åbn 3D-guiden🖨️ Elevark

Sikkerhed i klassen ⚠️

Den Store Gnist arbejder kun med lav spænding og er ufarlig at bruge, når et par enkle regler følges. Gennemgå dem i lektion 0, og hæng dem gerne op i lokalet.

Kun lav spændingAlle 16 projekter kører på 5 V fra USB eller MB102-modulet. Brug kun computerens USB-port eller en almindelig USB-lader. MB102 har også et DC-stik, men hold jer til USB i klassen.
Aldrig 230 VIntet i sættet må forbindes til stikkontakten, og ingen projekter kræver det. Relæer, optokoblere og transistorer bruges i industrien til høje spændinger, men det hører ikke hjemme i klasselokalet.
LED med modstand – altidEn LED uden formodstand (220 Ω) brænder af og kan belaste Arduinoens pin. Lær eleverne farvekoden rød-rød-brun at kende fra første lektion.
Kondensatorens polaritetElektrolytkondensatorer (10 µF og 100 µF) har et minusben ved striben. Vendes de forkert, kan de blive varme og gå i stykker. Tjek polariteten i hver gruppe i projekt 16, før strømmen sættes til.
Træk stikket, før der bygges omUSB-kablet tages ud, mens ledninger flyttes. Så undgås kortslutninger mellem 5V og GND, som kan brænde en pin af eller få USB-porten til at slå fra.
Varme komponenterBliver en chip, transistor eller kondensator varm, så træk stikket med det samme. Det er næsten altid en komponent, der sidder omvendt.
Små dele og skarpe benKomponenterne er små, og ben kan være skarpe. Hold sættene væk fra små søskende, og brug en bakke eller kop til løse dele. Klipper I ben af, så hold om enden, så den ikke flyver.
Motorer og dioderI Prøv selv til projekt 14 skal en 1N4007-diode sidde hen over motoren. Brug kun små 5 V-motorer.

Klassesæt 📦

Bestilling til skoler

Undervisningsmaterialet er gratis at bruge. Vil I købe Den Store Gnist som klassesæt, kan offentlige institutioner betale med EAN-faktura – vælg det i kassen, og skriv EAN-nummer, rekvisitionsnummer og kontaktperson i bemærkningsfeltet.

Uden Arduino · 279 krMed Arduino Nano · 319 kr
Spørgsmål eller tilbud?
Skriv antal sæt og ønsket leveringsdato, så svarer vi med pris og leveringstid.

✉️ info@komponemt.dk
📞 42 32 22 48

Se Den Store Gnist i butikken →